
Inger Valborg Lassen var datter af kommunelærer, cand. mag. senere skoledirektør i Odense Valdemar Sigfred Charles Lassen (19-11-1868 - 22-02-1939) og hustru Harriet Valborg Rasmine Schmidt (1875-1936), der var en søster til skuespillerne Robert og Albrecht Schmidt. Hun debuterede hos Ove Jarne i efteråret 1932 i Svendborg i "Forår i Wien" og virkede ved hans selskab indtil sommeren 1934. Derefter kom hun i et par sæsoner på Dagmarteatret, hvor hun bl.a. medvirkede i "Nu er det morgen", "Kortene på bordet" og "Det levende lig". Sit egentlige københavnske gennembrud fik hun imidlertid på Frederiksberg Teater i årene 1938-41, bl.a. optrådte hun i "Hendes gamle nåde", "Høfeber" og "Anonyme fædre". Senere var hun 1941 tilknyttet Nørrebros Teater, hvor hun bl.a. spillede prinsessen i "Valsedrømme" og sang "Jeg ejer en mand - en bedårende mand" - 1942 Nygade Teatret, 1944 Det ny Teater og fra 1945 var hun fast tilknyttet Folketeatret. Hun spillede de fleste roller indenfor lystspil og operette. En af de sidste roller på Folketeatret var sammen med ægtefællen Angelo Bruun i "Kærlighed". Sygdom og sorg over ægtefællens død var årsag til at hun de seneste år ikke stod på scenen. Hun medvirkede i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958. Fra TV huskes hun for sin præstation som moderdyret i Tennessee Williams" Glasmenageriet". Inger Lassen var søster til skuespilleren Finn Lassen. Hun blev 3. september 1937 gift med skuespilleren Angelo Bruun, der døde i 1956.
1957Tre piger fra JyllandMovie
1957Der var engang en gadeMovie
1956Father of Four: In the CityMovie
1956Kristiane af MarstalMovieas Laura Andersen
1956KispusMovieas Jokum
1955The bride from DragstrupMovieas Ellen
1955Der kom en dagMovieas Anna
1954Det er så yndigt at følges adMovie
1954Karen, Maren og MetteMovieas Martha Larsen
1953Ved Kongelunden...Movieas Fru Emma Rasmussen
1953Adam and EveMovieas Fru Johansen
1953Den gamle mølle paa MolsMovieas Fru Sørensen
1953Vi som går køkkenvejenMovie
1941Peter AndersenMovieas Jenny Andersen
1940The ChildMovie